P-pille typer
Hormonel prævention er mest brugt i Danmark her i blandt p-piller. Sommetider kaldes de for kombinerede piller, fordi de indeholder en kombination af to hormonerne, progesteron og østrogen.
P-pillen kommer i pakninger med enten, 21 eller 28 piller.
Ved 28-dags p-piller findes to varianter: 24+4 eller 21+7. Du tager en pille dagligt uden pille-pause. Fordi de 4 og 7 piller er inaktive (indeholder ingen hormoner), vil din menstruation vil komme i disse dage.
Ved 21-dags p-pillen tager du en pille dagligt i de første tre uger af din cyklus, og holder så en uge fri – det er der du får menstruationslignende blødninger.
De to typer fungerer på samme måde, der er blot ekstra piller i 28-dags varianten for at gøre det nemmere at huske at tage dem, da der ikke er en pause. Så, hvis du nemt glemmer en daglig pille, så vil vore læge typisk anbefale en 28-dags p-pille.
Minipiller eller p-piller: hvad skal jeg vælge?
Hvis du ikke ønsker at bruge p-piller, f.eks. hvis du oplever bivirkninger ved østrogen eller du gerne vil mindske dit indtag af syntetiske hormoner, ja så er minipillen måske for dig.
Minipiller indeholder kun progesteron, og de tages en gang om dagen i 4 uger, uden en pillefri uge - fordi de kun indeholder et hormon, progesteron skal de tages på den måde, for stadig at give fuld beskyttelse mod uønsket graviditet.
Snak med lægen om dit behov, og de vil guide dig gennem vores mini- og p-pille muligheder.
P-plaster
P-plasteret er også en kombineret prævention med to hormoner, men i stedet for at tage det oralt, sætter du det på huden (Ligesom et almindeligt plaster) - det er designet til at blive på under bad, sved og bevægelse, uden at falde af.
Du skifter p-plaster hver 7. dag i de første tre uger af de cyklus, og i uge 4 har du en uges plaster-fri, og her kommer din menses. Når ugen er slut, starter du forfra.
P-ring
P-ringen er også en kombineret præventionsmetode, med en kombination af progesteron og østrogen.
Det er en blød, fleksibel ring af plastik, som sættes op i din skede i tre uger af gangen - i uge 4 har du ring-fri pause, hvor du kan opleve menstruationsblødninger - efter de 7 dage uden p-ring, begynder du forfra.
P-sprøjte og p-stav
Som nævnt allerede, så skal både p-stav, p-sprøjte og spiral administreres af en læge, gynækolog eller sygeplejerske.
P-sprøjten, er en væske der kun indeholder progesteron, som injiceres i armen. I Danmark fås der to forskellige; Depo-Provera eller Nexplanon.
P-sprøjten gives hver 3 måneden, og fungerer som en ‘depot-sprøjte’ hvor den dagligt frigiver hormon i kroppen over den tre-måneders periode. Den virker ved at forhindre ægløsning, samt gøre slimet i livmoderhalsen tykkere, så sæd ikke kan trænge ind.
P-staven er et lille implant, der indsættes med en nål, under huden i overarmen. Den fungerer på samme måde som p-sprøjten, ved at frigive hormon dagligt - dog over en periode på 3 år.
Hormon spiral og kobber spiral
En spiral et et lille T-formet implantat, som sættes op i livmoderen af en læge, sygeplejerske eller gynækolog, gennem skeden. De fleste kan sidde mellem 5-10 år, alt efter hvilket mærker det er. Der findes dog også ‘’mini-spiraler’’ som kun sidder 3-5 år.
Der findes to slags: Hormon- og kobber spiral.
I Danmark fås der 4 forskellige hormonspiraler, men den mest brugte er Mirena.
Hormonspiralen er lavet af plastik og indeholder progesteron, der beskytter mod uønsket graviditet ved at ændre slimet i livmoderhalsen samt foringen af selve livmoderen, så sæden ikke kan trænge igennem, og så et befrugtet æg heller ikke, kan sætte sig fast og gro til en baby.
Hormonspiralen påvirker i de fleste tilfælde kvindens menstruation sådan at den enten mindskes ekstremt, eller helt udebliver.
Kobberspiralen er meget lig hormonspiralen, der er blot viklet kobber rundt om plastik T’et, og der er ingen hormoner i. Den virker på samme måde, men kan give helt andre bivirkninger, såsom, kraftige menstruationssmerter, voldsommere blødning, kramper, kronisk svamp og bakteriel vaginose - i nogle tilfælde kan man opleve kobberforgiftning, og her bør man straks søge lægehjælp.
Prævention uden hormoner
Vi kender alle til kondomet og pessaret. Disse kaldes for ”barriere metoder” fordi de fysisk stopper sæden, som en barriere, i at nå ægget og befrugte det.
De indeholder ingen hormoner, og de fleste kan bruge disse uden problemer, hvis de vil undgå hormoner.
Naturlig prævention
Udover barriere metoder findes også det, som kaldes ‘’naturlig familieplanlægnings metoden’’ (Natural Family Planning) . Det er en metode, hvor du måler din temperatur oralt, hver morgen inden du står op, indtaster det i en app, som derefter udregner din personlige algoritme og din daglige fertilitet.
Din krops basal temperatur går normalt op en smule når du har ægløsning, og ned når du har menses - derfor kan appen ''forudse'', hvornår du kan have ubeskyttet sex uden risiko for graviditet.
Alt efter hvilken type app du abonnerer på, så er der også andre ting du tilføjer i appen dagligt, såsom menstruation, hvis du har haft sex, om du føler dig trist, og du har været syg osv.