Hvornår kan jeg begynde på minipiller?
Hvis du ikke allerede tager minipiller, eller hvis bruger en anden form for hormonel prævention, kan du begynde på minipiller på, hvilket som helst tidspunkt, i løbet af din cyklus.
Men hvis du venter på din menstruation, og du begynder at tage minipillen inden for de første fem dage af din menstruation, er du beskyttet mod at blive gravid med det samme. Så du behøver ikke bekymre dig om at benytte pessar eller kondomer ved sex. Du bør bruge en anden form for prævention, hvis du har en kort menstruation. Brug kondomer eller pessar, indtil du har taget minipillen i to dage.
Du er ikke beskyttet mod uønsket graviditet med det samme, så hvis du starter med at tage minipillen på et andet tidspunkt i løbet af din cyklus, skal du sørge for at bruge ekstra beskyttelse (f.eks. kondom) i de første 7 dage du tager den.
Når du er klar til at starte på minipillen, bør du vælge et bekvemt tidspunkt på dagen at tage den på, idet du skal tage den på det tidspunkt hver dag.
Fra p-piller til minipiller
Når du skifter fra p-pillen til minipillen kan du tage den første pille dagen efter du har taget den sidste p-pille i din forrige pakke.
Hvis du skifter fra p-plaster eller en p-ring, skal du starte dagen efter du har taget dit plaster af eller din ring ud - hvis du gør det, behøver du ikke bruge ekstra prævention.
Minipille bivirkninger
Ligesom med andre former for prævention, er der risiko for at du kan opleve bivirkninger. Visse bivirkninger er helt almindelige, og burde gå væk af sig selv efter et par måneder, så snart din krop har vænnet sig til minipillen.
De mest almindelige bivirkninger ved minipiller er:
- Ømme bryster,
- akne
- uregelmæssig blødning,
- ændringer i dit humør eller sexlyst
- hovedpine,
- kvalme og opkast,
- og cyster på dine æggestokke (de burde være harmløse og behøver ikke behandling).
Hvis du får bivirkninger, der giver dig ubehag og ikke går væk, så send os en besked - måske skal du prøve en anden minipille.
Mere alvorlige bivirkninger ved minipille brug er sjældne, men det er godt at vide hvad symptomerne er, i det tilfælde at du får brug for medicinsk hjælp.
Stop med at bruge minipillen, og tag på hospitalet med det samme, hvis du oplever:
- Tegn på blodprop (dunkende eller krampende smerte, pludselig opstået åndenød, blodigt opspyt);
- tegn på et hjerteanfald (koldsved, udmattelse, brystsmerter);
- eller tegn på et slagtilfælde (en pludselig opstået svaghed i den ene side af din krop, besvær med at se ud af det ene eller begge øjne, pludselig forvirring).
Minipiller og andet medicin
Minipillen kan påvirkes af anden medicin, hvilket kan gøre den mindre effektiv. Det er meget vigtigt at du fortæller os, hvis du tager andet medicin.
Minipiller er kendt for at blive påvirket af:
- Johannesurt.
- Medicin mod HIV.
- Griseofulvin (bruges til at behandle svampeinfektioner).
- Modafinil (bruges til at behandle søvnforstyrrelser).
- Behandling af hjerteanfald.
- Antibiotika.
Denne side er medicinsk gennemgået af
Dr. Hamza Mughal, Medicinsk rådgiver d. 02. august 2022. Næste gennemgang af indhold er d. 01. august 2024.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.